Risikovillighed

Danmarks Frie Forskningsfond understøtter risikovillighed i dansk forskning. Forskernes nysgerrighed på løsninger af forskningsspørgsmål driver den bottom-up initierede forskning. Derfor giver investeringer i fri forskning grobund for diversitet i forskningsspørgsmål, fagområde og ansøgerfelt. Ifølge bestyrelsesformand David Dreyer Lassen handler risikovillige forskningsinvesteringer om at turde finansiere spæde og vilde bud på nye måder at forstå verden. Risikovillighed betyder også, at man skal være villig til – både som fond og fra politisk hold - at give forskningsmidler til projekter, som måske først bærer frugt om 10 år. Eller måske direkte fejler eller giver uventede resultater, men som samtidigt indebærer potentialer for afgørende forskningsmæssige gennembrud med stor betydning for samfundet. Risikovillighed er en del af fondens strategi. Den banebrydende forskning kræver diversitet og villighed til at betræde nye veje med hensyn til problemstillinger, metoder og teorier samt kombinationer af fagområder. I de følgende afsnit sætter bestyrelsesformand David Dreyer Lassen ord på fire centrale spørgsmål om risikovillighed.

Hvorfor er risikovillighed vigtigt for Danmarks Frie Forskningsfond?
- Forskning bliver vigtigt, når det skubber på grænserne for kendt viden. Fonden støtter den gode idé. Men den gode idé er jo netop kun en idé. Det er en skitse til det, man gerne vil finde ud af. Kan idéen bære? Det ved vi – og forskerne – ikke altid, men der skal være rum for at afprøve idéerne. Kun på den måde får vi den bedste forskning for pengene.

Hvilke fordele ser du ved en risikovillig tilgang til investeringer i forskning?
- God risiko er den risiko, der opstår, når dygtige forskere med gode idéer skubber på forskningsfronten uden at kende svarene på forhånd. Det er her, de nye indsigter opstår. Det er disse indsigter, der – på både kort og lang sigt – giver gevinster for samfundet. Jo mere konkrete vi bliver i afgrænsningen af, hvad der skal forskes i, eller hvornår det skal have tjent sig hjem, jo mindre mulighed er der for at afsøge alle de gode idéer på tværs af felter. Og desto mere vil forskerne tilpasse sig rammerne. Men hele idéen med forskere er, at de skal bryde rammerne.

Hvordan rammer fonden den rette balance mellem at investere velovervejet og risikovilligt i forskning?
- Fondens investeringer er velovervejede, fordi alle vores ansøgninger, hele vejen igennem processen bliver vurderet og diskuteret af aktive forskere tæt på forskningsfelterne, som derfor selv kender de enkelte discipliners diskussioner og kan vurdere, hvordan et projekt bidrager til at skubbe på forskningsfronten. Det giver et solidt og velovervejet grundlag for at vurdere risici og gevinster.

Hvilken retning skal Danmarks Frie Forskningsfond i forhold til nu, når det kommer til risikovillighed?
- Når konkurrencen er meget hård – og det er den i DFF – skal vi hele tiden være opmærksomme på, at der ikke lægges for meget vægt på, at man på forhånd kan se, at alt kan lykkes. Den vilde idé skal også blive ved med at kunne blive finansieret i DFF, selv når succesraterne er lave. Det kræver en løbende diskussion og debat i de enkelte forskningsråd.

Fri forskning skabte grundlaget for, at professor Ali Salanti i dag har kunnet afprøve malariavaccine på gravide kvinder i Benin og tester en metode til at opdage kræft i patienter med mistanke om tarmkræft, bugspytkirtelkræft og prostatakræft. Samtidig har hans forskning ført til dannelsen af to nye virksomheder. En videnskabelig opdagelse under Ali Salantis arbejde med at forstå malariaparasittens inficering af gravide kvinder førte ham på sporet af en helt ny måde at spore og angribe kræft på. Når malariaparasitten skal inficere en gravid kvinde, bruger den moderkagen som sin rugekasse. Ved hjælp af et særligt protein ankrer parasitten sig fast i et sukkermolekyle, som sidder i moderkagens celler. Under sin ph.d., som startede i 2001 og var finansieret af frie forskningskroner, kortlage Ali Salanti det særlige malariaprotein, som kan binde til et bestemt molekyle i moderkageceller. For frie forskningsmidler igennem flere bevillinger i perioden 2004-2010 arbejdede han og hans forskergruppe videre med at udvikle en vaccine, som rammer det særlige protein i malariaparasitten, der gør den i stand til at inficere gravide via moderkagen. - Hvis vi får immunforsvaret til at angribe dette protein, så kan malariaparasitten ikke sætte sig fast i moderkagen, forklarer Ali Salanti. Og det er forskerne lykkedes med. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond udviklede og gennemtestede forskerne en malariavaccine, så den var klar til at blive afprøvet på mennesker.

12 millioner euro i funding
Ali Salanti tog i samarbejde med Københavns Universitet patent på vaccinen og gik i gang med at søge fondsmidler, så vaccinen kunne testes på mennesker. Herefter tog fundingen et kvantespring. Test af vacciner og medicin i mennesker er nemlig meget dyrt. I 2011 modtog Ali Salanti og hans forskerhold 37 mio. kr. fra Innovationsfonden, 7 mio. kr. fra European Vaccine Initiative og 37 mio. kr. fra EU’s 7. ramme program. Nu kunne de gå igang med at afprøve malariavaccinen først på raske voksne mænd i Tyskland og siden på afrikanske gravide kvinder i områder med malaria. Projektet har desuden ført til en ny måde at lave vaccine på. - Vi har samarbejdet med ham, der har udviklet HPV-vaccinen og bruger en kunstig HPV-partikel til at bære malariaprotein.

På den måde er der større chance for, at immunforsvaret opdager proteinet og på den måde lærer at genkende det og slå det ihjel, forklarer Ali Salanti. Forskerne har patenteret metoden og etablerede i 2017 spin-off virksomheden Adaptvac.

Malariaparasitter sugede kræftceller til sig
Ali Salanti arbejdede videre med opdagelsen af sammenhængen mellem malariaprotein og kræftceller og fandt ud af, at når man tilsatte malariaparasitter til en prøve med kræftceller, så sugede kræftcellerne parasitterne til sig. Malariaproteinet og kulhydratet i de to passede perfekt sammen som to kroge. Forskerne har derfor arbejdet videre med at bruge malariaparasittens protein som en slags transportør til at dræbe kræftcellerne. - Hvis vi kan få proteinet til at bære noget med, som slår kræftcellerne ihjel, så har vi en ret stærk behandling, siger Ali Salanti. Forskerne har ligeledes udviklet en metode, hvor malariaproteinet bærer immunaktiverende stoffer ind i kræftsvulster. Det gør, at immunforsvaret bliver alarmeret og angriber kræftsvulsten. Metoden er testet på dyr og har vist lovende resultater. Ifølge Ali Salanti har de frie forskningskroner spillet en central rolle.

Blodprøve kan vise kræft
Sideløbende arbejdede forskerne videre med en anden afledt idé. At bruge malariaparasittens protein til at spore kræftceller i blodet – altså sporing af kræft via en blodprøve. - Man giver simpelthen malariaproteinet noget magnetisk stof med, og når de binder sig til kræftcellerne, så kan vi hive kræftceller ud af en blodprøve, fortæller Ali Salanti. Forskerne oprettede spin-off virksomheden VAR2Pharmaceuticals og tog i 2014 patent på både kræftbehandlingen og kræftsporingen. Spin-off virksomheden VARCT Diagnostics blev oprettet i 2017 og arbejder målrettet på at bruge metoden til at diagnosticere kræft via en blodprøve. De tester lige nu, om metoden kan bruges til at detektere tarmkræft, prostatakræft og bugspytkirtelkræft. - Inden for bugspytkirtelkræft har vi testet det på mere end 100 patienter, og vi kunne påvise kræftceller i blodet hos alle, som havde kræft, siger Ali Salanti.