Samfundsgavn

- Vi havde ikke fundet ud af det her, hvis vi ikke havde haft frirummet til at forfølge en umiddelbart tosset idé. Uden frie forskningsmidler havde vi ikke gjort denne opdagelse, siger professor Claus Felby. Han er professor på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet, hvorfra han har begået en opdagelse, som private virksomheder viser stor interesse i. Lytic polysaccharide monooxygenase eller mere mundret LPMO-enzymet er med professor Claus Felbys egne ord verdens mest fantastiske enzym. Enzymet, som blev (gen)opdaget i 2008 af forskere fra Novozymes, kan gøre det umulige – eller rettere sagt, det vi tidligere troede var umuligt – nemlig spalte cellulose. Cellulose er de ufordøjelige dele af planterne: Væggene i planternes celler - bedre kendt som plantefibre. Plantefibrene er gode for vores fordøjelse, netop fordi de ikke nedbrydes, men derimod glider ufordøjet gennem vores tarmsystem, hvor de suger væske til sig og på den måde sørger for en god fordøjelse og et sundt tarmsystem. Men plantefibrene eller cellulosen, som er bygget af sukkermolekyler, er også en udfordring, når man for eksempel skal lave biobrændstof ud af planterester, fordi den er så svært nedbrydelig. I 2014 fik Claus Felby en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2,5 millioner kroner til at forske i det fantastiske LPMO-enzym, der formår at nedbryde plantecellevæggene, og som blandt andet bruges af svampe, når de nedbryder planterester.

Solen giver energi til omvendt fotosyntese
For at lave nedbrydningen skal LPMO-enzymet bruge ilt og elektroner. - Vi undersøgte, hvor enzymet kunne få elektroner fra, fortæller Claus Felby. Enzymet kunne for eksempel få elektroner fra C-vitamin, hvilket satte gang i nedbrydningsprocessen, men derudover ikke var voldsomt effektiv. Nedbrydningen gik langsomt. - I vores laboratorium sad en ph.d.-studerende, som arbejdede med blå-grønalger, og vi kom til at tale om, om vi kunne bruge klorofyl som kilde til elektroner, fortæller Claus Felby. Klorofyl er et kemisk molekyle, som findes i alle planter. Klorofyl spiller en afgørende rolle i fotosyntesen, fordi det ”indfanger” elektroner fra solstrålerne, som giver energi til, at planten via solens stråler og vand kan opbygge netop cellulose.

Forskerne tilsatte klorofyl til deres prøver med cellulose (plantecellevægge) og LPMO enzym. - Det virkede ikke. Og så kunne projektet sådan set være stoppet der. Men fordi vi havde friheden til at forfølge denne her lidt tossede idé, arbejdede vi alligevel videre med det, fortæller Claus Felby. Forskerne kom til at tænke på, at den manglende virkning, når de tilsatte klorofyl, kunne skyldes, at klorofyl ikke er opløseligt i vand. - Så vi klippede klorofylmolekylerne i stykker og gjorde det vandopløseligt, og så virkede det, fortæller Claus Felby. Elektroner fra solens stråler blev indfanget af klorofyl og udnyttet af LPMO-enzymet til hurtigt og effektivt at nedbryde cellulosen. Forskerne var så forundrede over deres fantastiske opdagelse, at de gentog forsøget mere end 100 gange for at være sikre på, at det virkelig virkede. Men den var god nok. Solens energi kan bruges til at nedbryde plantemateriale. En proces, der normalt tog flere timer, kunne med hjælp fra solen klares på omkring fem minutter.

Stor betydning for biobrændsel
Opdagelsen kan få kæmpe betydning i fremstillingen af biobrændsel, hvor plantemateriale netop skal nedbrydes til sine enkelt-bestanddele. - Det er i de frie forskningsprojekter, vi får de virkelige gennembrud. Det er ikke i de forudbestemte projekter. De er til gengæld gode, når virksomhederne skal på banen og lave gennembruddene om til industrielle produkter, siger Claus Felby. Og virksomhederne har i den grad været interesseret i den nye opdagelse. Claus Felby og hans forskerhold tog patent på metoden til at nedbryde plantefibre i 2016, og samme år blev licensen til patentet solgt til en virksomhed, som forskerne nu samarbejder med. Året efter i 2017 modtog Claus Felby og hans forskerhold 15 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at forske videre i den omvendte fotosyntese. I 2018 investerede Novo Nordisk Fonden 35 mio. kr. i oprettelsen af et egentlig forskningslaboratorium, hvor Claus Felby og hans forskergruppe også skal deltage for at videreføre forskningen i LPMO-enzymet.

Uden fri forskning ville Danmark ikke have universiteter som de centrale, uafhængige samfundsinstitutioner, vi i dag kender og værdsætter. Fri forskning er universiteternes DNA. Hermed ikke sagt, at universiteterne kun skal bedrive én type forskning. Universiteterne kan og skal dække alle fagområder, rumme mange slags forskere og vidt forskellige typer af forskningsprojekter. Universiteterne skal også udføre strategisk forskning inden for emner, der efterspørges af samfundet og virksomheder. Men den frie forskning har en særlig central plads i universitetsverdenen. Den frie forskning er afgørende, når studerende og forskere udklækker de nye tanker og idéer, som vores fremtid skal bygges på. Hvis der skal flere midler til fri forskning, er det afgørende, at forskningsverdenen nyder opbakning fra befolkningen. Uden opbakning i samfundet bliver den frie forskning næppe en folkesag, og uden folkelig opbakning er det svært at få politikernes opmærksomhed.

Universiteter og forskningsfinansierende aktører som Danmarks Frie Forskningsfond gør allerede en stor indsats for at beskrive og dokumentere, hvordan samfundet høster gevinster fra fri forskning. I nogle tilfælde kan gevinsterne ses og måles på kort sigt. I andre tilfælde er det først senere og måske på helt andre, overraskende steder, at den nye viden, som uafhængige forskere har frembragt, viser sig brugbar. For den strategiske forskning kan man udarbejde oversigter over de forskningsinvesteringer, samfundet efterspørger. Man kan ikke på samme vis forudsige behovene for fri forskning. Det gør den ikke mindre vigtig eller relevant for samfundet. Tværtimod. Fri forskning er det fundament, de strategiske satsninger skal bygge på. Det er i den frie forsknings uforudsigelighed, at nybrud og originale idéer skabes. Derfor er det også afgørende med et solidt fundament af stærke videnskabelige miljøer i international topklasse, der forsker frit.

1. Dansk forskning er i international særklasse. Hvilke fordele skal danske virksomheder høste af den excellente og risikovillige frie forskning?
Hver eneste dag tjener danske virksomheder eksportkroner hjem til landet, som i stor stil er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Der er tale om produkter, som bygger på viden og forskning i særklasse – udviklet i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Virksomhederne investerer selv 43 milliarder kroner i forskning og udvikling årligt, men de har også brug for viden udefra, og de har brug for at kunne bygge videre på den viden og den grundforskning, som forskerne på universiteterne udvikler hver dag. De offentlige forskere er derfor en vigtig kilde til nye idéer, viden og bud på morgendagens løsninger. Stærke, offentlige forskningsmiljøer kan netop skabe viden på nye områder, hvor vejen til konkrete produkter og løsninger i udgangspunktet er lang og usikker for virksomheder. Det er forskerne på universiteterne, som er med til at plante de frø, som virksomheder kan have stor gavn af på kort eller lang sigt.

2. Fri forsknings spredningsveje er mange (strategisk forskning, kilde til ny forskning, spin outs, offentlig sektor, uddannelsessystemet etc.). Bør fri forskning spille en endnu større rolle?
Der er brug for forskellige finansieringsformer inden for dansk forskning med både basismidler, Danmarks Frie Forskningsfond, Grundforskningsfonden, Innovationsfonden samt udviklings- og demonstrationsmidler. Netop et miks af forskellige finansieringsformer på tværs af værdikæden er vigtigt. Jeg kvier mig lidt ved ordet ”fri forskning”, for den strategiske forskning lægger jo som udgangspunkt ikke mere bånd på den enkelte forsker end en overordnet overskrift som f.eks. ”vedvarende energi”. Derfor er begrebet ”fri forskning” også en smule misvisende. I min verden handler det helt overvejende om god og dårlig forskning. Uanset finansieringskilde skal vi samtidig turde investere i forskningsprojekter, der er ”ud af boksen”, tænker stort og ikke kun går efter næste publikation.

Det giver flere fejl og blindgyder – men det er også ofte her, at de helt store gennembrud ligger. Udfordringen er nok, at vi ikke helt formår at netop understøtte dette hele vejen rundt. Og hvis lille Danmark skal spise kirsebær med de store, skal vi turde at risikere mere. Den ”vilde” forskning bør prioriteres i alle dele af forskningsrådssystemet og gennem universiteternes basismidler. Her er spørgsmålet, om Danmarks Frie Forskningsfond måske bør gøre op med den faste fordeling af midler mellem hovedområder, men i stedet lade pengene følge de geniale idéer, som måske ikke kan placeres i en kasse, men som kan flytte vores samfund og virksomheder fremad.

3. Hvilke offentligt finansierede behov for fri forskning får danske virksomheder i fremtiden?
Det er sundt med konkurrenceudsatte midler, også inden den ”frie” forskning. De idéer, som forskerne har og kan få finansiering til, kan være ny viden, som er afgørende for virksomhederne. I DI har vi senest i foråret 2018 spurgt 300 af de mest forskningsaktive virksomheder i Danmark om deres behov for offentlig forskning i fremtiden. De har særligt behov for teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det er områder som digitalisering, produktion, nye materialer, energi- og miljøteknologier samt kemiområdet. Her har virksomhederne særlig stort behov for at spille bold med dygtige forskere på universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner. De udfordringer, verden står overfor, og som danske virksomheder kan være med til at løse, kræver også, at vi tør at se gennem vores definitioner af hovedområdekategorier – og her kan Danmark Frie Forskningsfond spille en stor rolle ved at understøtte de forskere og de idéer, som f.eks. ikke helt passer i kassen med samfundsfag eller i kassen med naturvidenskab, men som er et sted midt i mellem.

Danmarks Frie Forskningsfond finansierer forskeres arbejde med at finde svar på forskningsspørgsmål både inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. Det tværvidenskabelige er en vigtig del, fordi forskning på tværs af klassiske fagområder er en væsentlig grobund for forskningsmæssige nybrud og for løsning af komplekse forskningsspørgsmål og samfundsrelevante problemstillinger. Derfor er der i fonden fokus på at understøtte mulighederne for excellent forskning, der udforsker og udnytter grænsefladerne mellem de faglige discipliner og kan føre til forskningsmæssige output på kort eller lang sigt - til gavn for danske virksomheder og aftagere i samfundets øvrige sektorer. Fonden nedsatte i 2016 et nyt stående udvalg, Det Tværrådslige Udvalg, for at styrke tværdisciplinær forskning. Som fond følger vi naturligvis resultaterne heraf for om nødvendigt at tilpasse indsatsen. Dertil kommer den i det danske forskningslandskab unikke kapacitet, at fondens 84 medlemmer råder over ekspertise inden for mange forskellige forskningsområder. Fondens konstruktion med fem forskningsfaglige råd sikrer, at projekter fint kan vurderes i flere råd, samtidig med at forskningskompetencerne inden for de faglige råd understøtter en kvalificeret vurdering af såvel mono- som tværfaglig forskning. Det er nemlig helt almindelig praksis, at tværfaglige projekter enten kan flyde mellem rådene eller helt simpelt kan imødekommes inden for det enkle råd.

Dertil kommer et etableret og velfungerende set up til at få forskningen vurderet internationalt gennem peer review. Dyb faglighed og risikovillighed går hånd i hånd og er kerneelementer bag fondens succes med finansiering af forskning, der klarer sig godt både internationalt og herhjemme. Men vi vil gerne mere på den tværdisciplinære front. I erkendelse af den merværdi, der skabes gennem internationalt forskningssamarbejde, lanceres et nyt initiativ, som er blevet til i regi af NordForsk på fondens foranledning. Programmet står til at udmønte 130 millioner kroner til nyskabende, tværvidenskabelige projekter. Det er i tråd med de vinde, der blæser i regi af Horizon 2020, hvor internationalisering og tværdisciplinaritet i samklang er meget højt prioriteret. Når fonden i efteråret skal behandle ansøgninger inden for kunstig intelligens, trækkes der på såvel rådsmedlemmer som nationale og internationale kræfter uden for fonden i et nyt ekspertiseudvalg. I dette udvalg såvel som i den generelle uddelingspraksis skaber fondens risikovillige investeringer gode rammer for tværfaglig forskning, der frit komponerer fra fremadstormende og innovative forskningsområder, og som derigennem skaber nyt udsyn, ny viden og nye grundlag for videre udvikling og værdiskabelse.